Om

Det hele begyndte i 1952, da Kjeld Pedersen startede Brdr. Pedersens Maskinstation, sammen med Carlo Pedersen. Deres veje skiltes i 1971, og da fortsatte Kjeld alene under navnet Vejstrup Maskinstation, senere stod det klart, at sønnen, Lars Pedersen, bejlede til at overtage forretningen.

Storebror Flemming Pedersen (Vejstrup Machine Control ApS), har i mange perioder været med på sidelinien, både i de “unge” dage, men også senere når det “brændte på”.

Flemming gik byggeri & anlæg´s vejen, og har gennem mangeårig ansættelser i Arkitekt / Ingeniørfirma med byggeledelse som hoved beskæftigelse og frem til ægte 3D projektering på en af landets største produktions virksomheder, fået rigtigt godt fat på byggeriets faser. Hertil var vejen ikke lang da Lars spurgte om assistance til 3D GPS projektering til sine gravemaskiner.

Der blev hurtigt oprettet et nyt firma (Vejstrup Machine Control ApS), da det sås at det var nødvendigt med assistance til mange forskellige 3D GPS gravemaskiner og dozere rundt om i Danmark.

Vi så også hurtigt at der var et marked for Maskinstyring til mindre og mellemstore firmaer, derfor har vi fået det norske DigPilot Maskinstyrings system i hus, og kan nu sælge dette på lige vilkår som øvrige fabrikater på det Danske Marked.

Som den hurtige læser sikkert har bemærket, så er det snart 65 år siden at grundsten er lagt til firmaet 🙂

.